Et skuffeskriv fra en hektisk hverdag…

Holaaaa….

Her på den anden side af nytårs skiftet, fandt jeg lige et lille skuffeskriv fra lige inden jeg afleverede mit BA – projekt d.22 december. Det var der absolut ingen lutter lagkage over….. Læs med nedenfor…

 

Der bliver desværre ikke skrevet så meget på bloggen i disse tider, da alt her kører på højtryk, og ikke bare almindelig hverdags trummerum, men virkelig absurd højtryk.

N. har afleveret 5 opgaver i fredags, været til en eksamen igår, og skal afsted til en igen på mandag. Jeg sidder med mit BA projekt, som skal afleveres d.22, men det er slet ikke det værste ved det her hverdagsliv. L vil IKKE i børnehave, som i slet ikke…. Han græder, vil have sin mor, og det er ikke noget der bare har taget et par dage nu, men over 14 dage har vi kørt på denne måde, det startede med en uges sygdom, som nu er blevet til evig savn af sin muttiiiiii – Det er frygteligt og det hjælper absolut ikke på motivationen til at få lavet noget, når man bare sidder og tænker på hvordan han skulle hives af mig, for at blive afleveret. Mit moderhjerte gør oooondt 🙁 

Nu er vi heldigvis så småt kommet over på den anden side. L er stadig ked af det inden han skal afsted om morgenen, men det har hjulpet at det er far der har afleveret de sidste to dage her efter nytår …. og idag var der vist slet ingen gråd.

Vi kan ikke finde ud af om det er den voksende mave med lillesøster indeni der udgør savnet og tårerne, eller om det er noget nede i børnehaven. Inden vi gik på juleferie havde vi dog en lang snak med en af pædagogerne i børnehaven, for at være sikre på vi ligesom havde en fælles front alle steder, og en måde at gribe tingene an på. Vi skal jo også være trygge ved at aflevere ham dernede, for hvis vi er trygge ved det, vil han også have nemmere ved det.

Nu er der 14 dage til jeg skal op og forsvare min BA og så skulle der komme lidt mere ro på det hele. Det håber jeg vil smitte af på min Lille L <3

Om ikke andet er det nu engang sjovere at aflevere en glad og tilfreds dreng om morgenen i børneren…

Hvordan tackler I tårer og ‘jeg vil være hos dig mooooooar’ ?- jeg får nemlig bare lyst til at holde ham hjemme for evigt, men det går jo ikkeeeeee 😉  

Gode råd tages imod med kys !!!