Goodmorning

Nemmere hverdag

De sidste to mandage har jeg været til møder angående min kommende praktikperiode med start 1. Februar og fire måneder frem. Det er så superspændende og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og lære en masse nye ting, hvilket jeg nok skal fortælle meget mere om det senere.

Min bekymring i forhold til at skulle i praktik er faktisk ikke så meget det der med at skulle ud og præstere på praktikstedet, som jeg oplever mange af mine medstuderende gruer lidt for. Næ, det er helt sikkert at skulle få hverdagen til at køre med en 37 timers arbejdsuge alene med L. – Studielivet er ret fleksibelt og virkelig en gave når man har barn, og det er kun engang imellem man virkelig kan være presset -(som regel op til eksamen, som for mit vedkommende har været hver 10. uge!) Men når hverdagen begynder at køre, så kan det være at jeg bliver stresset over hvor meget jeg skal præstere 🙂 🙂

Nå, men for at lette hverdagen i den første praktikmåned (Indtil videre!!) har vi nu besluttet at få aftensmaden leveret nogle af hverdagene, Vi har haft kig på både Årstiderne og Retnemt , begge sider leverer økologisk mad og opskrifter, der passer til det antal af personer man har bestilt til.. og hvis vi er heldige, kan det være der er lidt til madpakkerne dagen efter… Nu ser vi.. Vi har valgt Retnemt.dk, og det er nok en smagssag, men der kan man vælge lidt fra forskellige kasser, istedet for kun vegetar, eller livretter osv.

Til fælles for både retnemt og årstiderne er at det er lidt dyrere end hvis man selv køber ind og laver maden, men man undgår samtidig impulskøbene, så måske det faktisk viser sig at kunne betale sig. Nu prøver vi ihvertfald, så jeg kan fokusere på at være i praktik og på at hygge med L når vi endelig har fri. Og forhåbentlig kan han så også være med til at lave maden 🙂

Hvis ikke det virker for os, har vi måske fået lidt inspiration til madlavningen 🙂

Jeg glæder mig, men nyder lige nu de sidste dage i studielivets frihed 🙂

Billedresultat for madplaner

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Goodmorning