Diva Of The Day - Adele

Den nervepirrende uge….. er ved at være ved vejs ende

Jeg har haft en travl og ikke mindst nervepirrende, men spændende uge foran mig, bestående af praktiksamtale med mit kommende praktiksted, eksamen og ikke mindst hjemkomst af min N efter 4 måneder og 5 dages adskillelse.

Både praktiksamtalen og N’s hjemkomst skulle finde sted mandag. Og så luksus som vi har det, L og jeg, var det lidt en udfordring at komme afsted i god tid, samt, for mit vedkommende, at finde hen til mit kommende praktiksted. Det hele gik dog, og tyve min inden mødet skulle finde sted udsatte praktikstedet det en halv time… Så jeg var der i gooood tid 🙂

Efter det cyklede jeg hjem i snevejr, og glædede mig til at skulle hente L i børnehaven, for at tage hjem og tage imod N. Det er altså lidt nervepirrende at skulle se sin mand igen efter 4 måneder. Både fordi man ikke aner hvor meget vi hver især har forandret os, vi er jo igang med hver vores dannelsesrejse, og lige nu foregår den ufattelig langt væk fra hinanden, og hvad hvis vi ikke har noget tilfælles mere, eller hvis han ikke bryder sig om den måde man opdrager på, osv. osv. Der er mange tanker der lige suser igennem hovedet når man skal ses igen. Men som regel går det jo… L er ovenud lykkelig, og idag 3 dage efter, føles det slet ikke som om vi har været adskilt 🙂

Til gengæld nærmer eksamen sig.. Det er imorgen.. og Puha… Jeg hader eksaminer, eller det gør jeg vist ikke mere. Men det er noget jeg virkelig har frygtet før i tiden, og i starten af denne uddannelse. Jeg har taget mig selv i at ønske, på vej til eksamen, at blive kørt bare en lille bitte smule ned, så jeg kunne undgå eksamen. Jeg har gået grædende ind til eksamen, grædt ude foran eksamenslokalet og været helt dårlig inden eksamen.. Det har heldigvis ændret sig en del under denne uddannelse, fordi jeg har arbejdet meget med det. Både talt med undervisere og medstuderende om det, og jeg tror nu kun det er sunde sommerfugle jeg får i maven, I ved, dem man skal have, for at kunne gå ind og fyre den af, adrenalinen der skal til.. men nu ser vi imorgen.. Jeg glæder mig til det er overstået, så jeg kan slappe af og være sammen med min familie, der for en gangs skyld er hel…

Jeg glæder mig til forlænget weekend med masser af kram og kærlighed 🙂

Hvordan har I det med eksaminer?

Gode råd mod de usunde eksamensnerver er meget velkomne?

 

Billedet er lånt Her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diva Of The Day - Adele